Ny bank. Hvad skal opdateres?
I denne vejledning gennemgår vi kort, hvem der skal kontaktes og hvad der skal opdateres i jeres Klubmodul i tilfælde af, at I får en ny bank.
I så fald skal I gøre som følgende:
- Kontakt NETS og få opdateres jeres bank oplysninger på jeres betalingsaftale
- Opdatér eksisterende likviditetskonto, som I anvender til banken, eller opret et nyt kontonummer til jeres nye bank
- Anvender I Forbind med bank, skal I som det sidste oprette forbindelse til denne nye bankkonto.
Får I ny bank er det vigtigste, at I får kontaktet NETS og får opdateret bankoplysningerne på jeres NETS betalingsaftale. Ellers vil pengene der betales igennem jeres Klubmodul ende på den forkerte konto fremadrettet.
I Klubmodul kan I vælge at gøre to ting. I kan redigere den likviditetskonto I allerede anvender til banken, med oplysningerne fra den nye bank. Dette gør I under Regnskab -> Likviditetskonto
Alternativt kan I oprette et nyt kontonummer til den nye bank, og herefter anvende denne som jeres nye standard bankkonto i Klubmodul.
Dette kræver, at I får oprettet den nye bank på kontoplanen under Regnskab -> Kontoplan. Se denne vejleding til hvordan I opretter nye kontonumre på kontoplanen.
Herefter skal I tilføje denne som likviditetskonto. Dette gør I efterfølgende under Regnskab -> Likviditetskonto. Se denne vejledning til hvordan I opretter ny likviditetskonto.
Vælger I at oprette nyt, skal I også vælge denne nyoprettede bankkonto som jeres standard bankkonto. Dette gør I via Regnskab -> Regnskab opsætning -> Info. Her kan I under fanen Standardkonti vælge den nyoprettede likviditetskonto som jeres standardkonto til banken - dette gøres i feltet Bank (Dankort).
Anvender I forbind med bank, skal I efter at have opdateret likviditetskontoen, eller efter oprettelsen af ny likviditetskonto, gentage processen med at oprette forbindelse til bank. Her drejer det sig selvfølgelig om kontakt til den nye bank. Se vejledning til Forbind med bank her.
I følgende vejledning gennemgår vi ovenstående proces.
God fornøjelse!