Instagram Widget, opsætning
På CMS sider kan der indsættes en widget der viser jeres Instagram. Widgeten indsættes på en CMS side ved I editoren at vælge Instagram i dropdownmenuen ved Widgets.
Når den er indsat ser det ud som på billedet nedenfor.
Her en forklaring af de forskellige indstillinger:
- Skal opslag skifte - Om opslag skal skifte efter sat tidsinterval, eller om der kun skal vises de nyeste antal opslag, der er sat. Mulighederne er ja og nej. Hvis der ikke sættes en indstilling, er det ja. Ja betyder opslag skifter, nej at de ikke gør.
- Skift hastighed i millisekund - Hvis opslag skifter, hvor mange millisekunder der skal gå, før der skiftes. 1 sekund er 1.000 millisekunder. Skal være et heltal, uden decimal eller tusindeseparator. Hvis der ikke sættes en indstilling, er det 3000 (eller 3 sekunder). Hvis der er sagt nej stil "Skal opslag skifte" gør indstillingen ikke noget.
- Antal opslag vist - Hvor mange opslag der skal vises. Enten total eller i hvert skift. Skal være et heltal. Hvis der ikke sættes en indstilling, er det 1.
- Billedvisning - Om billedet skal vises i dets originale format, eller beskæres, så det passe til den plads det har. Mulighederne er tilpas og original. ved tilpas, beskæres billeder til at passe. ved original beskæres billeder ikke. Hvis der ikke sættes en indstilling, bliver billeder beskåret.
- Højde pr. billede i px - Hvor høj pladsen til opslag skal være og derved den højde billeder kan vises i. Skal være et heltal, uden decimal eller tusindeseparator. Hvis der ikke sættes en indstilling, er det 300.
- Bredde - Hvor bred hele Instagram visningen skal være. Skal være et heltal, uden decimal eller tusindeseparator, efterfulgt af enten px eller %. Hvis der ikke sættes noget, er det 100% Denne indstilling vil normalt ikke skulle ændres, men styres af den beholder, som widgeten indsættes i.
- Baggrundsfarve - Hvilken farve der er bag opslag. Kan ses ved skift og når Billedvisning er sat til original. Skal være en hexkode (f.eks. #000000). Hvis der ikke sættes en indstilling, bliver det #ffffff (Hvid).
- Vis overskrift - Om der skal vises en overskrift "Instagram" der linker til den tilknyttede Instagram side. Mulighederne er ja og nej. Ved ja vises overskriften, ved nej gør den ikke. Hvis der ikke sættes en indstilling, er det ja og overskriften vises.
For at Instagram kan vises, skal Klubmodul forbindes med jeres Instagram. Hvordan det gøres kan ses her.