Sponsorer Widget, opsætning
På CMS sider kan der indsættes en widget der viser jeres sponsorer, der er indsat i sponsorfunktionen. Widgeten indsættes på en CMS side ved I editoren at vælge Sponsorer i dropdownmenuen ved Widgets.
Sponsorerne vil blive vist i en karrusel når den er indsat. Flere indstillinger til visningen kan laves hvor den indsættes på hjemmesiden. Der kan også indsættes flere forskellige visninger på samme side.
Når den er indsat ser det ud som på billedet nedenfor.
Her en forklaring af de forskellige indstillinger:
- Antal vist - Hvor mange sponsorere der vises ad gangen i karruselen. På mobil og mindre skærme, er der indkodet mindre antal, for at optimere visningen. Det antal kan dog aldrig overstige det angivne. Skal være et heltal. Hvis der ikke sættes en indstilling, bliver der vist 4 sponsorere ad gangen.
- Højde pr. billede i px - Hvor høj pladsen til visning af sponsorerne er og hvor højt billederne maksimalt kan vises. Hvis billederne er for bredde i forhold til højden, udfylder de ikke hele højden, for at vise hele billedet. Skal være et heltal. Hvis der ikke sættes en indstilling, er højden sat til 150px.
- Hastighed i millisekund - Hvor længe sponsorerne vises, før karruselen skifter til næste visning. 1 sekund er 1.000 millisekunder. Skal være et heltal, uden decimal eller tusindeseparator. Hvis der ikke sættes en indstilling, er det 5000 (eller 5 sekunder).
- Skift hastighed i millisekund - Hvor længe selve skiftet i karruselen tager. 1 sekund er 1.000 millisekunder. Skal være et heltal, uden decimal eller tusindeseparator. Hvis der ikke sættes en indstilling, er det 3000 (eller 3 sekunder).
- Vis sortering fra - Fra hvilken sortering der er sat på sponsorerne der skal vises. Denne indstilling er valgfri. Skal være heltal. Standard er at den ikke tager fra sortering, så alle sponsorere vises.
- Vis sortering til - Til hvilken sortering der er sat på sponsorerne der skal vises. Denne indstilling er valgfri. Skal være heltal. Standard er at den ikke tager fra sortering, så alle sponsorere vises.
Vis sortering kan bruges hvis I har forskellige sponsortyper. F.eks. hvis I har Guld og Sølvsponsor, kan der opsættes 2 Sponsorer Widgets. En med Vis sortering fra 0 og Vis sortering til 99 og en anden med Vis sortering fra 100 og Vis sortering til 199. Så kan guldsponsorere gives sortering 0 - 99 og sølvsponsorere 100 - 199.