Opdateret tilmeldingsoversigt, gennemgang
I denne guide viser vi den opdaterede tilmeldingsoversigt i Klubmodul – en samlet visning, som gør det lettere at få overblik over den enkelte medlems aktiviteter og kommunikation.
Medlemmerne får adgang til oversigten, når de logger ind på klubbens hjemmeside, mens administratorer hurtigt kan tilgå den direkte fra Medlemmer og Profiler-oversigten i systemet.
Den nye oversigt samler alt det vigtige ét sted: Tilmeldinger til hold, kontingenter, events, ventelister, betalingshistorik og beskeder fra mail og SMS præsenteres nu i en mere struktureret og overskuelig form. Det gør det nemt at følge med i, hvad det enkelte medlem er tilmeldt – og hvad der evt. mangler.
Oversigten giver desuden hurtig adgang til relevante betalingslinks, beskeder, ventelister og events, så I kan spare tid og få endnu mere ud af systemet i det daglige arbejde.
I følgende video finder I en komplet gennemgang af den opdaterede tilmeldingsoversigt
Rigtig god fornøjelse!