Forbedret spamfilter, SmarterMail

Opdateret Af Morten Mosen-Rieks

Et forbedret spamfilter i SmarterMail – med lidt hjælp fra jer

Vi har opdateret spamfilteret i SmarterMail. Nu kan det blive klogere.

Spamfiltre kan være en svær størrelse. Nogle gange ender helt almindelige mails i spam, mens egentlige spammails sniger sig ind i indbakken. For at gøre det bedre har vi nu tilføjet et filter, der kan lære af jeres input.

Hvordan virker det?

Hvis du modtager en mail, der fejlagtigt er havnet i spam, eller en spammail, der er landet i indbakken, så kan du hjælpe os – og systemet – med at lære af det.

Du skal blot downloade emailen som en EML fil og sende den videre til os. Vi sørger for at uploade eksemplerne til spamfilteret, så det fremover bliver bedre til at kende forskel.

Vigtigt: Det virker ikke, hvis I blot videresender emailen til Klubmodul support. Den skal downloades som en EML fil og sendes ind til os, da vi ikke kan omdanne emailen. Det kan kun gøres direkte fra jeres indbakke i SmarterMail.

Sådan gør du:
  • Åbn jeres indbakke i SmarterMail.
  • Klik på ikonet med de tre prikker i menuen.
  • Vælg “Download EML”.
  • Send den gemte EML fil til support@klubmodul.dk – så klarer vi resten!

Jo flere eksempler vi får, desto skarpere bliver spamfilteret. Det betyder færre fejlplaceringer, mindre frustration og bedre mailflow for jer.


Hvordan klarede vi os?


Powered by HelpDocs (opens in a new tab)

Powered by HelpDocs (opens in a new tab)