Kørselsgodtgørelse, opsætning og bogføring

Opdateret Af Morten Mosen-Rieks

I denne vejledning viser vi, hvordan kørselsgodtgørelse hurtigt og nemt kan sættes op og efterfølgende bogføres i regnskabet.

Kørselsgodtgørelse registreres via Klubmoduls app, hvor personer med titler, såsom instruktører, bestyrelsesmedlemmer mm., automatisk får adgang til denne funktion.

Så snart kørslen er indberettet registreres det automatisk under Regnskab -> Kørselsgodtgørelse.

På kontoplanen skal der oprettes en udgiftskonto til formålet, hvor funktionen "kilometerpenge" aktiveres. Dette kan kun gøres på én konto, og det er automatisk denne konto kørslen efterfølgende vil blive registreret på, når det efterfølgende bogføres i regnskabet.

På oversigten under Regnskab -> Kørselsgodtgørelse får hver eneste indberettede kørsel sin egen kode tildelt. Denne kode kan kopieres direkte fra oversigten med et enkelt klik på ikonet udfor koden. Har en person registreret flere kørsler umiddelbart efter hinanden laves der automatisk en opsamling med egen kode, så man nemt kan udbetale hele beløbet på én gang.

Når det er tid til at udbetale pengene via egen netbank er det vigtigt, at koden til kørslen kopieres og sættes ind i tekstfeltet/beskrivelsen til udbetalingen i jeres netbank. Denne del er afgørende for at Klubmodul automatisk kan identificere udbetalingen, når denne hentes ind i Klubmodul via Forbind med bank/Bank connect.

Gøres dette vil kørslen automatisk blive bogført på rette konto, når I henter udbetalingerne til kørslen ind fra banken og matcher! Så er det bare at hente over i kassekladden og bogføre!

I denne videovejledning viser vi trin for trin, hvordan I kan lave den indledende opsætning og efterfølgende bogføring af kørselsgodtgørelse:

God fornøjelse!


Hvordan klarede vi os?


Powered by HelpDocs (opens in a new tab)

Powered by HelpDocs (opens in a new tab)