Flet profiler

Opdateret Af Morten Mosen-Rieks

Sådan fletter du to profiler sammen til én i Klubmodul

I denne video viser vi, hvordan du bruger funktionen “Flet profil” i Klubmodul – en smart løsning, når et medlem er kommet til at oprette to profiler.

Har et medlem f.eks. glemt deres adgangskode, så kommer nogle til at oprette en profil nr. 2 i stedet for blot at få tilsendt nyt password. Dette kan resultere i to profiler for medlemmet – med forskellige tilmeldinger, betalinger mv.

Med funktionen Flet profil kan du samle tilmeldinger og historik under én profil igen – hurtigt og nemt.

Med Flet profil funktionen bliver to profiler i praksis lagt sammen til én. Ergo er det vigtig at overveje, hvilken af profilerne man ønsker at tage udgangspunkt i og dermed "gemme". Igen, tilmeldinger mm. fra profil nr. 2 lægges sammen med denne, men en af profilerne kan der muligvis med fordel tages udgangspunkt i. Det kan f.eks. være fordi, at den ene profil har flest tilmeldinger, eller at medlemmet kan huske password til den ene profil fremfor den anden. Der kan være mange grunde. Men start med at vælge, hvilken profil man ønsker at beholde.

For at flette skal I gøre følgende:

  1. Søg profilen frem I ønsker at fortsætte med.
  2. Højreklik på profilen i oversigten og vælg "Flet profil"
  3. I vinduet er kommer frem, finder eller søger du profil nr.2, som profil nr 1. skal flettes sammen med.
  4. Gennemfør fletning.

Herefter vil de to profiler være lagt sammen, og samtlige tilmeldinger, betalinger osv., der var fordelt på de to profiler, er nu samlet under én og samme profil.

Se med i videoen og få en trin-for-trin guide til, hvordan du rydder op i medlemsdatabasen med få klik.

God fornøjelse!


Hvordan klarede vi os?


Powered by HelpDocs (opens in a new tab)

Powered by HelpDocs (opens in a new tab)