Automatisk aflæsning af fakturaer + tilknytning af kontonummer og bilagsfil

Opdateret Af Morten Mosen-Rieks

Når en faktura sendes ind via e-mail eller uploades direkte fra computeren, aflæser Klubmodul automatisk de vigtigste oplysninger – fx beløb, fakturanummer og leverandør.

Efter upload kan fakturaen redigeres på oversigten, hvor det også er muligt at vælge kontonummer via feltet “Bogføring”.

Herefter påfører Klubmodul automatisk kontonummer og bilag, når fakturaen hentes ind via banken. Det sikrer, at bilaget altid vedhæftes den korrekte postering i regnskabet.

Når et kontonummer først er gemt, husker Klubmodul det fremover, så processen bliver endnu hurtigere næste gang, der skal betales en faktura fra samme leverandør.

Det er vigtigt at indtaste både firmanavn og fakturanummer, når fakturaen betales, da systemet bruger disse oplysninger til at matche betalinger og bilag korrekt. Klubmodul kigger også på aflæste informationer som beløb, betalingsdato og leverandør, men fakturanummeret er den mest præcise nøgle – så husk altid at få det med, når fakturaen betales via banken.

I videoguiden gennemgår vi hele processen trin for trin.

Rigtig god fornøjelse!


Hvordan klarede vi os?


Powered by HelpDocs (opens in a new tab)

Powered by HelpDocs (opens in a new tab)