Administrer og godkend løn i vagtplanen
I denne guide viser vi, hvordan I administrerer og godkender løn på baggrund af vagter oprettet i Vagtplanen i Klubmodul.
Lønoversigten – alt samlet ét sted
Under Vagtplan → Lønoversigt finder du en komplet oversigt over lønninger baseret på de vagter, der er blevet tildelt.
Som standard vises lønninger for den indeværende måned, men du kan nemt filtrere visningen efter:
- Anden måned
- medarbejder
- lokation
- konkrete datoer via datointerval
I forbindelse med vagter, hvor det er nødvendigt at stemple ind og ud, er det også muligt at redigere disse tider i tilfælde af fejlregistreringer. Så har en instruktør f.eks. glemt at stemple ind og ud, eller har gjort det for tidligt eller for sent, så kan disse tider nemt rettes til direkte på lønoversigten.
Det er muligt at godkende alle valgbare lønninger på oversigten på en gang via "Vælg alle", eller enkeltvist ved at sætte flueben ud for de ønskede lønninger i boksene yderst til højre på oversigten.
Det er kun muligt at godkende løn for vagter, der er afsluttet. Fremtidige vagter vises i oversigten, men kan ikke godkendes før de er afviklet.
Når en løn er godkendt, overføres den automatisk til Vagtplan → Lønrapport.
Når lønnen er godkendt kan denne eksporteres via Vagtplan -> Lønrapport
Lønrapport viser alle relevante oplysninger og kan hurtigt eksporteres via “Eksporter”-knappen i øverste højre hjørne. Eskporter rapporten som en Excel-fil, der efterfølgende kan uploades direkte til jeres foretrukne lønsystem – nemt og effektivt.
I videoen viser vi hele processen – fra oprettelse af vagter til godkendelse og eksport af løndata.
God fornøjelse.