Brug kolonner til at strukturere jeres CMS-indhold – nemt og fleksibelt

Opdateret Af Morten Mosen-Rieks

Med kolonnefunktionen i CMS-editoren kan I hurtigt få jeres indhold til at fremstå både overskueligt og professionelt – uden at skulle rode med avanceret opsætning.

Tilpas layoutet med få klik

Kolonnerne gør det nemt at dele indhold op i sektioner – fx to lige store kolonner, én bred og én smal, eller tre ens. I vælger blot det ønskede størrelsesforhold i editorens “Kolonne”-menu, og kolonnen indsættes direkte på siden:

Herefter er det bare at tilføje indhold: tekst, billeder, links eller hvad end I ønsker – struktureret og klart opdelt.

Brug kolonner til:
  • At vise information side om side (fx program og priser)
  • At skabe mere luft og balance i layoutet
  • At gøre siden mere læsevenlig – både på computer og mobil

Når I indsætter en kolonne, oprettes der automatisk et mellemrum under den. Det giver jer mulighed for nemt at placere markøren og fortsætte med at bygge videre på siden – helt uden at bryde layoutet.

Responsivt design – til alle enheder

Kolonnerne er responsive og tilpasser sig automatisk skærmstørrelsen. Det betyder, at indholdet vises korrekt, uanset om hjemmesiden tilgås fra en computer, smartphone eller tablet.

Vil I gå skridtet videre, kan I bruge de særlige kolonner “Kun computer” og “Kun mobil”. Det giver jer mulighed for at vise forskellige versioner af indhold afhængigt af, hvilken enhed brugeren anvender.

Det kunne f.eks. være en lille skriftlig guide til, hvordan medlemmer kan navigerer rundt på hjemmesiden, når de besøger den fra en smartphone. Tilføjes denne tekst i Kolonnen "Kun mobil", så vil denne tekst udelukkende vises på siden, hvis man besøger den fra en smartphone eller tablet.

I videoen viser vi, hvordan du bruger kolonnefunktionen – fra opsætning til visning på hjemmesiden.

God fornøjelse!


Hvordan klarede vi os?


Powered by HelpDocs (opens in a new tab)

Powered by HelpDocs (opens in a new tab)